Billede brugt i forbindelse med rengøringsfirma

10 grunde til at få hjælp til rengøringen (selvom du nok kunne gøre det selv)

Måske tror du, at professionel rengøring kun er for de rige og berømte, der lever i total luksus. Sandheden er, at det er en luksus, men, at du hverken behøver at være rig eller berømt for at nyde godt af det. Selvom det lyder eksklusivt, at en anden tager sig af det huslige arbejde, som du enten ikke gider, eller ikke har tid til, kan man alligevel få løsningen til en overkommelig pris. Så medmindre det er din dårlige samvittighed, er der ingenting i vejen for, at du skulle opsøge hjælpen.

 

Hvis du ikke er overbevist endnu, kan du passende læse nedenstående ti årsager til, at professionel rengøring er en god idé, selvom du nok kunne gøre det selv.

 

De fleste har selv udstyret med

Rengøring af hele huset kræver et væld af forskellige rengøringsmidler. Du skal bruge et rengøringsmiddel til badeværelsesfliserne, et til spejlene, et andet til toilettet og endnu et til fugerne som samler mug – og det er bare til badeværelset… Mange professionelle har imidlertid deres egne forsyninger med (herunder håndklæder, mopper og støvsugere), hvilket sparer dig penge og besvær med at opbevare tusinde forskellige apparater. Vil du gerne have grøn rengøring? Der er masser af professionelle derude, der kan rense dit hus fra gulv til tag med milde produkter, som hverken skader dine unger eller miljøet.

 

Håndtag, lyskontakter og andet usynligt

Gæt hvad der har flere bakterier end næsten alle andre dele af dit hus? Ja, det er rigtigt. Alle dørhåndtagene, skabshåndtagene og lyskontakterne. Hvor ofte rengør du dem med et desinficerende middel? Sandsynligvis ikke ugentligt, hvilket anbefales. En professionel vil sørge for at gøre det for dig, så du ikke skal bekymre dig om bakterier og smitte.

 

Støv

Hvis vi lige kort gennemgår de ting i dit hjem, som skal støves af regelmæssigt, kan vi hurtigt blive enige om, at det er en tidskrævende affære. Bordoverflader, billedrammer, lamper, skærme, reoler, køleskabe, vindueskarme, persienner – ja næsten alt skal støves af. Hvis du synes det var en lang liste at komme igennem, så tænk på hvor udmattende det ville være rent faktisk at gøre det.

 

 

Det berygtede badeværelse

Vidste du, at du bør skrubbe dine toiletter en gang om ugen? Og at brusekabinen skal skures hver anden uge? At gøre rent på badeværelset indebærer også at skrubbe håndvask, armaturer, gulvfliser, pudse spejle, tømme skraldespande, rengøre kloaker (for ikke at nævne de klamme samlinger af hår i risten). Tænk på hvor dejligt det ville være, aldrig at skulle skrubbe kalk af overfladerne.

 

Se dit hjem fra et nyt perspektiv

Du synes nok, at spaghetti bolognese smager bedre på en autentisk italiensk restaurant, end derhjemme når du kaster lidt flåede tomater sammen med noget hakket oksekød fra fryseren. Sådan er det også med rengøringen – du nyder det mere, når en anden gør det for dig. I stedet for at begynde på en lang liste over opgaver når du kommer hjem, kan du koncentrere dig om, at være sammen med din familie og slappe af.

 

Irriterende snavsede gulve

Ligegyldigt hvor ofte du gør det, er det ikke nok. Gulvene bliver snavsede igen og igen og det er en evig opgave, som hænger dig langt ud af halsen. Det er et utaknemmeligt job, uanset om du har træ, tæpper, linoleum eller fliser, skal du grundigt rengøre dine gulve mindst én gang hver anden uge. Det skal til for at fjerne den daglige ophobning af snavs og forebygge ophobninger. Du kan sagtens selv gøre det – men gider du?

 

Du har for travlt

Der er en million grunde, at din kalender sikkert er tætpakket til det ekstreme. Du arbejder over, du tager dig af din familie, du vil gerne nå nogle personlige mål og du skal også have tid til at gå med hunden og tage i fitness en gang imellem. Hvis du ansætter en professionel til at hjælpe dig med at gøre hytten ren, vil det give dig en velfortjent pause.

 

Tid er penge

Ja, jeg ved det godt – du kan selv og det er rigtig flot, hvis det kan gå op i en højere enhed for dig. Dog vil mange rengøringsfirmaer gerne hjælpe dig til en overkommelig pris. Det betyder for dig, at du kan læse en bog, gå en tur eller se en god film, uden dårlig samvittighed over forpligtelser du bør tage dig af.

 

En professionel er bedre end dig

For hårdt? Beklager, men det er meget sandsynligt sandheden. Mens du måske er verdensmester i spejlrens eller en ninja med en støvsuger, at der nok også områder du er knap så god til at få ordnet. Det betyder, at du udsætter dem eller helt overser dem. Det gør en professionel ikke og det betyder, at du ikke behøver at have dårlig samvittighed over lampeskærmene, der samler støv eller nullermændene under sengen.