Billede af kvinde, brugt i forbindelse med blogindlæg omkring hårfjerning

Hårfjerning – hvad du bør gøre og hvad du absolut skal undgå

Hårfjerning er en meget almindelig del af de fleste unge og voksne kvinders liv – vi lever i et samfund hvor ikke er socialt acceptabelt at have hår under armene, medmindre du er en mand. Dertil foretrækker de fleste, af den ene eller den anden grund, at være hårfri. Det betyder, at der findes en kæmpe industri bag hårfjerning og alle de redskaber og produkter man skal bruge for at opnå glat, blød og hårfri hud.

 

Men hvorfor gør vi det egentlig? Hårfjerning er ikke noget nyt koncept. Det har eksisteret siden vi var hulemænd og hulekvinder. Selvom nogle ting har ændret sig, mest af alt, hvilken del af kroppen vi fjerner hår fra, er metoderne mere eller mindre de samme, selvfølgelig med forbehold for moderne teknologi. Hårfjerning fra hoved og ansigt for mænd var oprindeligt ikke for forfængelighed, men nærmere for overlevelse. Man ved også, at det ikke kun var hulefolk, som gjorde dette, men også gamle egyptere. Der har været spekulationer om, hvorvidt det handlede om, at beskytte sig mod modstandere i kamp, således, at fjenden ikke kunne rive fat i skægget. Det kan også have været for at beskytte mod mider og andre helbredsproblemer relateret til stor hårvækst.

 

I dag handler hårfjerning, langt størstedelen af tiden, om at være moderigtig – det vil sige, at de færreste fjerner hår af praktiske, eller funktionelle, årsager. Tendenserne skifter og ligesom med tøj, kan der opstå trends, som varer længe og trends, som dør ud efter kort tid. Det er ikke noget problem i sig selv, men det kan være svært at følge med, når nogle hårfjerningsmetoder er permanente, mens andre ikke er. Det seneste årti er det blevet populært at være hundrede procent hårfri, i hvert fald som kvinde. Det vil sige armhuler, overlæbe, ben, arme, kønsdele og tæer og hvad du ellers kan komme i tanker om. Det eneste der er velset er sunde, selvfølgelig perfekt formede bryn, lange øjenvipper og smukt, tykt hår (på hovedet altså). Det kræver en hel del vedligeholdelse – ja faktisk bruger den gennemsnitlige kvinde tooghalvfjerds dage på at barbere sig gennem sit liv. Der findes helt åndssvagt mange remedier og veje til hårfri hud, men det er vigtigt, at være opmærksom på, hvordan tiderne ændrer sig – man kan meget vel komme til at fortryde en permanent hårfjerning, på samme niveau som en permanent tatovering.

 

Dertil er det meget relevant at snakke om hudens rolle i hårfjerningsvanviddet – og tro mig, den er ikke vild med det. Huden vil faktisk allerhelst være fri for hårfjerning. Der er jo en god grund til, at vi mennesker producere kropsbehåring, om vi kan lide det eller ej. De fleste er ligeglade og fjerner hårene alligevel, så det bedste vi kan gøre er nok, at blive oplyste om hvordan vi bedst passer på huden under hårfjerningsprocessen. Huden er et organ og den er en vigtig del af vores robusthed og immunforsvar – derfor skal den behandles ordentligt, så den kan være stærk og sund hele vores liv.

 

Så hvordan passer vi på den? Jo ser du, når du fjerner hårene vil huden altid være særligt eksponeret for bakterier og der vil i øvrigt være adgang til dit blod gennem de små huller, som de fleste hårfjerningsmetoder medfører. Det betyder at risikoen for infektion og inflammation er øget – det vil sige, at der kan opstå betændelse, som kan blive en både smertefuld, grim og besværlig affære. Derfor er det et absolut must at være opmærksom på hygiejnen omkring hårfjerning. Det duer ikke, at bruge den samme engangsskraber to gange og du skal holde dig langt fra snuskede voksklinikker. Når huden først er inflammeret er du næsten sikker på at skabe arvæv – nogle gange synligt, andre gange ikke. Alt andet lige kan du komme til at skade din hud permanent og hvem vil udsættes for det? Antibakterielle sæber og cremer er altid en god idé, men sørg for at få fingrene i noget mildt og kemikaliefrit. Desuden kan du pleje din hud med hudplejeprodukter, der indeholder aloe vera, kamille og honning – der findes flere udbydere, der har økologiske, naturlige produkter med netop disse ingredienser, Avivir og Melissa er to gode eksempler.

 

Der findes i øvrigt en række ting, som du helt bør undgå i forbindelse med hårfjerning. En ting er snavs en anden er skrappe hudplejeprodukter. Det vil sige, at parfume, parabener, kemikalier og skrappe tilsætningsmidler er et kæmpe nogo – det bør du faktisk undgå, uanset hvad. Din hud skades mere end du kan se på overfladen med det samme, men desværre kan det ofte ses med alderen, når man har været for hård ved sin hud. Hvis du ikke kan undgå det helt bør du som minimum undgå det et døgn efter hårfjerning. Det er altså alt fra makeup og deodorant til diverse cremer og sæber. Som hovedregel skal du undgå mest muligt, men hvis du skal ud i solen er sagen en anden. Inden jeg går dybere ind i solbeskyttelse, skal det siges, at solen absolut er det værste du kan byde din hud efter hårfjerning. Undgå det altid hvis du kan – hvis ikke, er det fuldstændig essentielt, at du beskytter huden. Vælg en solcreme med høj faktor, uden parfume og andet pjat – brug hellere en skilling mere end du plejer end at vælge noget af ringe kvalitet. Planlæg i øvrigt dine hårfjerningssessioner strategisk, så du ikke skal vokses dagen før du skal på solferie. Du bør altid beskytte dig mod solen, men sæt næsen op efter, at der skal gå minimum tre dage inden du tager sol på din hårfri hud.

 

Der kunne skrives et helt indlæg om hvilke metoder, der fungerer bedst, længst og er sundest for huden, men det er vil jeg ikke gå dybere ind i. Som udgangspunkt kan du holde dig fra barbering og laserbehandlinger og undersøge voksbehandlinger, som er den bedste, økonomisk overskuelige løsning.

 

Dertil vil jeg råde dig til at prøve dig frem og være opmærksom på din huds behov – det kan være en god idé at holde en hårfjerningspause, bare så længe du kan. Måske det bedst kan betale sig om vinteren, men det er individuelt.